Folkemødet DEBAT hos VIRKSOMME kvinder og SMVdanmark

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 14/06/2018
17:30 - 18:15

Lokation
Allinge Røgeri ApS

Kategori


VIRKSOMME Kvinder og SMVdanmark’s debat

’Sådan får vi flere kvindelige iværksættere og selvstændige!

Tid: Vi afholder debatten torsdag den 14. juni 2018 i tidsrummet 17:30 – 18:15

Sted: SMV-teltet på F13 ved Allinge Røgeri, Sverigesvej 5, 3770 Allinge

Vi går i dag glip af et stort iværksætterpotentiale, fordi relativt få kvinder vælger en karriere som selvstændigt erhvervsdrivende. For selvom der aldrig har været så mange iværksættere som i dag, så viser statistikkerne, at under 30% af iværksætterne er kvinder, og under hver tredje nyoprettede CVR. nr. er udstedt til kvinder.

Diskussionen vil handle om, hvordan får vi flere kvinder til at vælge tilværelsen som iværksætter/selvstændigt erhvervsdrivende. For hvad bremser kvinder i dag? Og hvad skal der til for at få flere kvinder til at tage skridtet fra en karriere som lønmodtager til en karriere som selvstændig og iværksætter?

Handler det om:

– At livet som iværksætter ofte forbindes med uforudsigelighed, utryghed og usikker indkomst, og at risikoen skræmmer kvinder væk?

– At vi med vores love og regler hæmmer de iværksættere, der ønsker et godt familieliv sideløbende med deres virksomhed? Fx når det handler om barsel og barnets første sygedag og andre situationer.

– At der endnu ikke er ligestilling på hverken arbejdsmarkedet eller hjemmet? Føler kvinder i dag stadig et større ansvar på hjemmefronten – og vil nye love kunne hjælpe?

– At det slet og ret passer kvinder bedre at være lønmodtagere, og at det fra samfundets side heller ikke billiges, at kvinder starter egen virksomhed?

– At det er en stor barriere, at selvstændige kvinder ikke uden videre kan gå på barsel. Selvstændige kvinder står derfor med valget mellem at arbejde med barnet på hoften eller vælge at lukke virksomheden.

… eller handler det om noget helt andet?

Vi glæder os til en livlig debat, hvor vi bliver klogere og måske finder nye løsninger med SMVdanmarks vicedirektør Jakob Brandt som moderator.

Deltagere: 

Nanna Højlund, Formand, Kvinderådet
Sara Ferreira, Dansk Kvindesamfunds styrelse
Ane Buch, Direktør, SMVdanmark
Camilla Meisner, ejer af den lokale virksomhed ”Høstet”
Anette Laursen, Landsformand, VIRKSOMME Kvinder


https://program.folkemoedet.dk/?search=virksomme+#Torsdag-1800